Hej 👋🏻.
Jeg hedder Anders, og jeg hjælper virksomheder med at omsætte ambitiøse planer til konkrete resultater. Typisk i en rolle som midlertidig leder, fast tilknyttet strateg eller fractional medarbejder en dag eller to om ugen.
Jeg kan modernisere jeres marketing og skabe målbare resultater. Forbedre jeres planer. Automatisere og effektivisere jeres workflows, bygge jeres første AI business case. Finde hul i markedet. Erobre nye. Lave kampagner og budskaber der sælger. Indrykke, forhandle og implementere.
Jeg kan en masse ting, men grundlæggende tror jeg på, at succes er noget vi skaber sammen og over tid. Det er derfor jeg blev selvstændig.
Så tag et kig rundt her og se anbefalinger, cases og typiske opgaver, jeg løser for mine kunder. Og skriv så til mig, så tager vi en helt uforpligtende snak om hvordan, jeg kan hjælpe dig og din virksomhed.
Jeg har arbejdet i spændingsfeltet mellem forretning, marketing og digital i 16 år på tværs af industrier. Jeg har 14 års erfaring med branding og positionering. 14 års erfaring med digital markedsføring og -udvikling. 7 års erfaring med mediestrategi og kampagneplanlægning. Jeg har været leder for et bureau i 2 år, for medarbejdere i 10 år og har ledet projekter og processer i 16 år.
Her er mine seneste projekter og nogle af de cases jeg er allermest glade for:
Hvordan gør man verdens fedeste, amerikanske militærbriller populære hos folk, der ikke nødvendigvis går i uniform? Hvordan transformerer man en EMEA organisation og en marketingafdeling, der er typisk B2B til en moderne D2C forretning?
Starten har været at hyre mig til at lægge en ny 3 årig forretningsstrategi, udarbejde en ny D2C fokuseret marketingsplan og lave en lanceringskampagne, der resulterer i tre-cifrede vækstrater i både salg, trafik og Share-of-Search.
Resultater: De kortsigtede resultater er; positiv ROI på lanceringskampagnen og en ny strategi som viser vejen frem. De langsigtede kommer snart :)
Jeg har hjulpet Matas Inhouse Agency med at udvikle koncepter og kampagner, for bla. Sundhed, Sommer, Klub Matas+ og Connected Retail.
Som interim strategisk planner var jeg med til at strømline den kreative proces og sikre at både forretning, økosystem og målgruppeindsigter spillede sammen med det kreative output. Hele vejen fra de-brief, kreativ brief og til endelig eksekvering.
Jeg var en hjælp fra dag ét, og kunne derfor aflaste både projektledere, brand managers og de kreative, hvilket resulterede i bedre briefs, bedre processer og bedre resultater.
Resultater: 5 Kampagner, 1 Rapport med konkrete anbefalinger til ny intern struktur, proces og frameworks. Gladere og mindre travlt inhouse bureau.
Jeg hjalp Landfolk med at finde frem til kernen, nå ind til deres målgruppe og komme ud i verden.
Jeg har fungeret som brandekspert og sparringspartner for landfolks founder team de første år og hjulpet dem med opbygge deres brandplatform, brandløfte og go-to-market-strategi samt hjælpe dem med at lancere i nye markeder.
Resultat: Tocifret pre-seed investering (måske danmarks største), community på over 130.000 og masser af positiv omtale
Jeg spillede en helt central rolle, da Hjem-IS blev til Fråst og skulle lancere en ny forretning i norden.
Som ekstern CMO planlagde, koordinerede og udførte jeg alle kommunikationsopgaver ifbm. lancering – fra PR, e-com og SoMe til interne roadshows og salgstræning. Det hele. Inklusiv krisehåndtering. På tværs af markeder og med et internationalt team spredt ud over Europa.
Resultat: Rejsen sluttede hurtigt, da nyt ejerskab valgte at lukke alt ned og skifte tilbage til den gamle forretningsmodel. Men, at vi lykkedes med at lave en helt ny forretning komplet med nye produkter, ny digital infrastruktur og positive test-resultater, synes jeg, er en kæmpe succes.